Borum-by.dk,  Menighedsrådet

Borums levende julekalender

Kære Borum, det er snart jul
Igen i år melder Borum menighedsråd sig til at samle trådene til vores alle sammens levende julekalender.
Den levende julekalender, er en interaktiv julekalender, hvor der bag hver låge gemmer sig en aktivitet, som Borums borgere byder ind med. Eksempler fra foregående år er: morgensang, byvandring med levende lys, nisserne flytter ind, gløgg i haven, julehotdog, klip og klistre for de små, nisseløb, koncerter, julesange på legepladsen med varm kakao, ja listen er lang, og der er ingen regler.
Tilbuddene flettes sammen i en fysisk kalender, som omdeles sammen med decembers sogneblad.
Mange hilsener fra Borum Menighedsråd