|
Lokalhistorisk kalender
»
25 års jubilæum
Nu har vi minsandten gjort det 25 gange.
Lokalhistorisk Kalender – opfundet i Borum og produktudviklet i Lyngby – udkommer i disse dage for 2011. En jubilæumsudgave.
Forsiden viser egnens ældste tradition, fastelavnssoldaterne. Kom også med på gårdbesøg i Yderup og på toppen af Borum Eshøj såvel som til høst i Lyngby. Se mere om dengang, da de afdøde ikke fik en sten på graven, men en planke af egetræ. Og læs, hvad de skrev på brættet om Ane Maria Nielsdatter, der boede hos os for 200 år siden.
Fra perioden omkring 1950 får du historien om andelsfrysehuset ved mejeriet i Borum, og vi slutter helt i nutiden.
Kalenderen sælges af Lokalhistorisk Arkivs pågående dørsælgere. Du kan også bestille på borumlyngby@gefiber.dk. Pris kun 40 kr.
Historiske sten malet op
»
Normalt foretager vi os ikke noget i Lokalhistorisk Arkiv om sommeren.
I år blev en undtagelse.
Efter den meget succesfulde Lyngbygård-forårstur, hvor man undervejs blandt andet kunne erfare, at ”Træskobakken” betyder ”Draspebakket”, vendte vi i juli ansigtet mod en anden udendørs aktivitet.
De tre historiske vejvisersten i Borum står som minder om dengang, da landevejen Randers-Skanderborg gik igennem Borum By. Heldigvis fik de lov at blive glemt, da vejvæsenet for mange år siden gik over til metalskilte. Men de var noget svære at få øje på. Ingen har vedligeholdt dem, siden Borum-Lyngby Kommune blev opslugt af Århus i 1970.
Med tiden var de også blevet noget skæve og trykkede.
Nu har vi ført dem tilbage i historisk korrekt stand. ”Vi” blev Hans O. Hansen, Carsten Nielsen og mig. Samtidig er stenene med data og billeder kommer med i et nyt register over de gamle vejvisersten.
Peter Poulsen
Mølletur med masser af blomster
»
|
|
Det blev en ren blomstersvir og i øvrigt en stor succes, da Lokalhistorisk Arkiv inviterede til en spadseretur til Borum Mølle.
Anemonerne sås stadig inde under de nyudsprungne træer i Borum Skov.
Vinterrapsen lyste omkring os, da 45 mennesker i flok og følge søgte sporene efter den længst nedlagte møllevej, der udgik fra landevejen Randers-Skanderborg og fortsatte langs kanten af den daværende Ballehave Skov til en ret stejl nedkørsel.
Her lærte Holger Dalegaard os endnu et nyt, gammelt stednavn i Borum-Lyngby: Møllebakken. Som sådan er stedet omtalt i kirkebogen, nemlig i forbindelse med dødsårsagen for den møller, der i 1879 kørte galt og blev dræbt på dette sted.
Borum-Lyngby Sogneråd og Århus Amtsråd bevilgede efter ulykken midlerne til at udføre den vej, som vi i dag kender som Borum Møllevej.
Vel fremme blev vi modtaget af Leif Thuesen, der fortalte om sine første 30 år som ejer af det historiske sted og tilføjede en hel del oplysninger. Vi så stedet, hvor mølledammen lå, og festpladsen, hvor blandt andet tidl. konseilspræsident Klaus Berntsen i 1915 samlede en skare på 1500 mænd og kvinder til et sommermøde i Venstre.
Borum Mølle udnytter vandkraften i Borum Møllebæk, der kommer fra Lading Sø og passerer Terp Mølle ved Skivholme. Den kendes første gang fra en skriftlig kilde i 1427. I flere hundrede år var vandmøllen det eneste beboede sted uden for selve landsbyen Borum.
pp |
|
Kontakt
»
Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne
Lyngby Sognegård
Leder:
Peter Poulsen 2068 8084
Borum:
Der er 585 indbyggere i sognet, heraf de 375 i byen
Navnet menes at stamme fra omkring år 300-400 e. Kr. og er dermed blandt de ældste landsbynavne.
Der er gennem arkæologiske gravfund påvist beboelse i området ca. 1350 før vor tidsregning.
Navnet Borum menes at stamme fra omkring år 300-400 e. Kr. og er dermed blandt de ældste landsbynavne. Er først nedskrevet i 1326 som Bardhom.
Første del af ordet menes at være “barth” - en skovbevokset bakkekam, og sidste del er som oldnordisk “heim”, hjem.
(i følge wikipedia.dk) |
